Hvorfor er det at Harlev P&T bliver ved med at være det foretrukne sted,som jeg vender tilbage til weekend efter weekend.

Det har den simple forklaring,at stedet opfylder alle mine kriterier for en perfekt sø.

Idylliske flotte rammer-en sø hvor der altid er bidelystne flotte ørreder,der fighter som ingen andre steder-søer der ikke er tilplastret af konsumfiskende højtråbende tyskere/hollændere/belgiere-omgivelser der er velplejet uden at ligne en golfbane.

Man kan så synes om fangstbegrænsninger eller ej.

Jeg personligt kan ikke se hvorfor man skal stå i en blodrus og hive + 15 fisk op af en sø,for at få tilfredsstillet sin fiskeglæde.

Men som de seneste gange var jeg igen at finde ved søerne kl 6.30.

Flere var allerede igang med fiskeriet.

Jeg satte den grønne hævner på,som har hevet de sidste nok 50 fisk på land,gennem de sidste par måneder.

Men nej.For en gangs skyld ænsede de den ikke,uanset hvordan jeg fiskede fluen.

Efter en halv times fiskeri,og grundige overvejelser om fluevalg,skiftede jeg til den grønne græker stinger.Havde en ide om,at de kunne tirres til bid,når den lange hvide marabouhale dansede foran dem.

Der var nu kommet lidt mere lys.så fiskene kunne spottes.

Jeg gik højre rundt om den lille sø,og fiskede til få spottede fisk,dog uden at de ænsede fluen.

Kunne se, på langstrækningen modsat,at der var megen aktivitet i vandet.Og helt ovre i hjørnet fandt jeg ørrederne stående.

Allerede de første fisk der så fluen viste interesse,og det kunne kun være et spørgsmål om kort tid før den første var kroget.

Ganske rigtigt.

En fed basse på 2,5 kg tog fluen med et raseri,og sprintede afsted.Ikke hver dag baglinen er ude af topøjet.En hidsig fight endte med en gokket flot ørred.

Inden for kort tid fik jeg yderligere 3 flotte fisk lige under 3 kg.

Alle på den samme græker stinger.

Havde spottet flere +5 kgs fisk derude,og pludselig så jeg en komme til syne ca 10 m ude til højre for mig.Stor flot fisk.

Jeg lagde fluen ca en m foran den,og lod den droppe,inden jeg tog et hurtig indtag.Den store fisk gik helt amok og susede omkring sig selv og fluen.Den fejlbedømte fluen flere gange,og jeg stod helt oppe på tåspidserne.Den drejede af og jeg lagde an til et nyt kast.

Denne gang nåede jeg knapt nok at trække i fluen,inden den havde taget den i sådan et raseri.

Bremsen skreg i vilden sky,og et langt sejt udløb fulgte.

Fordelen ved så store fisk kontra under 3 kg er,at her er det fisken der bestemmer og ikke manden med fluestangen-

Efter en lang fight og mange udløb,fik jeg endelig fisken ind til kanten.

Her lavede jeg en katastrofal fejl.

Ville bruge mit net for at lande den.Men ak,fisken kunne ikke være i det.Den havde taget den bagerste lille stingerkrog,og det betød at hovedkrogen satte sig fast i en netmaske.To slag med hovedet og den havde rystet den lille krog af sig,og forsvandt stille ned i dybet.

Tilbage stod en fluefisker godt irriteret på sig selv.Hvorfor håndlandede jeg den ikke,som jeg oftest gør.

Men rystede hurtigt skuffelsen af mig.Havde jo fået så mange andre flotte fisk.

Svend Åge som jeg af og til fisker med,stod på den modsatte side,og kunne ikke rigtig få gang i fiskeriet.Jeg gav ham en af grækerne,og der gik ikke lang tid,inden ørrederne hobede sig op bag ham.

Så igen fantastiske tre timer,hvor fisketegnet skulle fornyes to gange.